Video : Tipsbladet
Superliga

Ny Liverpool-træner? Har spurgt Klopp til råds

Arne Slot er efter alt at dømme på vej til Liverpool. Han har i hvert fald tænkt sig at spørge Jürgen Klopp til råds.

Arne Slot ligner en kommende Liverpool-træner.

I weekenden var der flere fans, der lagde to og to sammen, og var hurtig til at konkludere, at den Feyenoord-træneren sagde farvel til fansene efter sejren på 5-0 mod PEC Zwolle.

En betragtning, som hovedpersonen egentlig selv kunne nikke genkendende til.

- Lignede det, at jeg sagde farvel til fansene? Det tror jeg, at jeg er enig i, at det lignede. Jeg tror, at de forventer, at jeg forlader klubben, efter alle de rygter, der har været i medierne, siger Arne Slot på pressemødet efter weekendens opgør og tilføjede.

- Jeg tror, at det er normalt, når du skifter til en klub, at du spørger den tidligere træner til råds, og hvis den klub er Liverpool, er det også normalt, at du spørger den tidligere træner til råds. Det gjorde jeg også, da jeg skiftede til Feyenoord, afslutter den potentielt kommende Liverpool-træner.

Der er endnu ikke meldt noget officielt ud fra Liverpool i forhold til Arne Slot, men det ligner blot et spørgsmål om tid før at det sker. 

I øjeblikket står den 45-årige træner i spidsen for Feyenoord, og det har han gjort siden 2021. Arne Slot og co. har da også haft en glimrende sæson i Eredivisie, hvor man allerede har sikret sig andenpladsen. Som kronen på værket gik Feyenoord hele vejen i den hollandske pokalturnering, da de slog Nijmegen med 1-0 i finalen.