1. division

FC Helsingør forklarer manglende løn

FC Helsingør forklarer nu, hvorfor man ikke har udbetalt løn til tiden.

FC Helsingør forklarer nu, hvorfor spillerne ikke har fået løn.

På klubbenshjemmeside fremgår det, at den manglende løn skyldes, at en investorindbetaling er forsinket.

- Grundet en forsinket investorindbetaling til FC Helsingør A/S, var det ikke muligt at foretage rettidig lønudbetaling mandag den 30. april 2024. Vi har til morgen afholdt spillermøde og i forlængelse heraf har Spillerforeningen forklaret spillerne om reglerne i forbindelse med forsinket lønudbetaling.

- Endvidere har ledelsen i FC Helsingør og Spillerforeningen drøftet sagens detaljer og hvorledes samarbejdet mellem spillere, Spillerforeningen og Klubben gennemføres bedst muligt i denne sag, skriver klubben.

Klubben skriver herudover, at man arbejder ihærdigt på at udbetale løn inden for de næste tre dage, inden fristen på Spillerforeningens påkrav udløber.

Sker det ikke, kan klubben blive begæret konkurs, og spillerne kan få deres kontrakter ophævet.

Læs mere om situationen i FC Helsingør her.